Søndag.

Jeg går rundt og er verdens sureste løg.

Øv.

Jeg hader når jeg er i det her lune, specielt når jeg som i dag har absurd svært ved at vende bøtten. Jeg mugger og vrisser og skælder ud det ene øjeblik, hvorefter jeg det næste læser bøger for ungerne og forsøger at møde dem i deres leg og okkupering af hele stuen. Her er ommøbleret i bedste børnestil. Samtlige sofahynder ligger spredt udover hele gulvet, og der står et telt! og så er der fusking lortelede grimme nisser spredt på samtlige flader også. (ungerne var forbi deres farmor i går. Hun rydder åbenbart op – ved at lige stikke dem to kasser aflagt juleri som vi lige kan gå igennem. NEJ tak siger jeg, mens ungerne vrinsker af fryd.) Når de ikke leger, slås de og driller hinanden. Typisk søskende formoder jeg.

 

Jeg kan ikke rumme dem i dag. De larmer og er jo bare børn. Og jeg k-a-n i-k-k-e r-u-m-m-e dem.

 

Apropos jul. Jeg glæder mig sådan til julen i år. Jeg glæder mig til at pynte op og sniger nok snart lidt ind i huset. Af vores eget forståes – som jeg synes er pænt og hyggeligt. Jeg har i år fri hele fire sammenhængende dage i julen, hvilket jeg bestemt ikke er vandt til i min branche. Jeg skiftede jo job i sommers, og det har været en seriøst hård nyser. Der er bestemt fordele ved det, blandt andet de der fridage. Men jeg er nødt til at overgive mig snart, for selvom der er mange fordele, søde kolleger, og fleksibilitet. Så er det også mere end jeg kan honorere ift at jeg arbejder virkelig mange timer på virkelig skæve tidspunkter. Jeg gik ind i det i håb om et nyt og bedre arbejdsliv, men samtidig med tanken om, at jeg skal finde frem til hvad jeg skal. Den er svær at sluge i en alder af 40 – at ikke vide hvor man skal tilbringe sine arbejdstimer i årene fremover. Men de mellem 50-70 timer i ugen jeg nu bruger på det, det er de ikke værd.

Jeg tænker tit på, om det er mig den er galt med. Er jeg sådan en der ikke kan stilles tilfreds ? Er jeg urimelig ? Jeg tror det faktisk ikke. Men det er svært at finde overblikket og overskuddet, for jeg er så træt hele tiden. Jeg savner mig selv, midt i det hele. Jeg savner tid til at nusse om mit hjem og min have. Om mine unger og min mand. Jeg har faktisk ret meget mig-tid, men jeg bruger den som regel på at gøre rent og forsøge at følge med.

Deraf nok det dårlige humør, for det gør ondt når jeg synes jeg hele tiden hænger i bremsen. Og ikke kan rumme min egen familie.

 

Mens jeg har skrevet, har manden været i værkstedet. Han er ved at bygge en væg der skal dele børnenes værelse op. Edith har set tv, og Vitus er faldet i søvn. Teenageren er ikke hjemme, og katten lige så. Hunden fiser…. Og jeg sidder og bliver flov, over at være sure-mor, trælse-mor, skælde-ud-mor. Bøtten er nødt til at blive vendt!

 

 

 

  2 comments for “Søndag.

  1. 18. november 2018 at 17:29

    Åh, sådan er jeg også på daglig basis. Man bliver så træt af sig selv… Men hey, som du selv skriver, er der også gode stunder – husk dem, det tror jeg dine unger gør! ❤️

    • Maria
      20. november 2018 at 14:18

      Årh du er fanme så sød Maude:) Jeg håber eddermanme mine unger husker mig for andet end suremor – satser på du har ret.
      Også sker der jo det der forunderlige, som jeg jo godt ved, men havde glemt, at alting er nemmere og lysere når jeg har fået det ud gennem fingrene og hamret ned i tastaturet. Pyyyh.

      Daglig basis ligefrem ? Av. Ae ae og virtuelle high fives til dig, for trods alt at huske på de gode stunder.

      KH Maria.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *