Vintersol.

Jeg er ret vild med den her januar i år.

Selvom den allerede har budt på weekendarbejde, og et sygt barn idag (jeg tog afsted på arbejde i morges, og kørte hjem byttede med manden i døren kl 10). Men det syge barn, Edith,  er sådan halvslatten og har maveondt og er ikke på nogen møde frisk nok til børnehave. Men er heller ikke mere syg end at det egentlig er lidt hyggeligt at være hjemme med hende.

Nu har vi bagt boller der står til afkøling og dufter i hele huset. Der er det dejligste solskin ind gennem ruderne, og med en dyne på gulvet og børnefilm på tabletten foran sig, er det faktisk helt ok. Når det nu skal være.

20180108_110746

Materiel lykke. Den fine vase var gaven fra mine forældre til min 40 års fødselsdag. Ohhh, den er fin! Jeg har ønsket mig den i årevis, og nu er den endelig min. Strikketøjet er i øvrigt starten på en bluse til Edith. I alle hendes ynglings farver. Jeg håber hun bliver glad for den.

20180108_110735

 

Mon ikke bollerne er klare til en gang tandsmør nu. Og så en middagslur til os begge bagefter. Så håber vi bacillerne slipper taget lidt i hende den lille snarest.

  1 comment for “Vintersol.

  1. 8. januar 2018 at 13:32

    Altså på trods af den lille syge, så lyder det virkelig dejligt! Jeg tænker lige, at jeg smutter ind forbi til nogle af de der nybagte boller, det tager vel kun to-tre timer herfra…
    Med dine briller på bliver januar faktisk lige løftet et par centimeter, og jeg er ellers slet, slet ikke fan af januar. Men jeg vil sige, at det flotte vejr om ikke andet har givet januar et par bonuspoint med i tasken! ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *