Eftertænksomhed.

Dengang 2017 startede, havde jeg en idé om at det skulle blive ‘mit år’. SÅ skulle der startes nyt arbejde, jeg skulle godt igang med træning, tabe de der famøse barselskilo der stadig fyldte på sidebenene, og min småbørn ville ikke længere være helt så små og krævende.

Det gik ikke som hverken forventet eller ønsket.

 

Jeg startede nyt job – og det er bestemt godt!, men det ER bare stadig samme fag og samme kommunale system uanset hvor man så er. Træningen er også kørt godt igang, og jeg er blevet motherfucker meget stærkere – men min hang til chokolade er ikke mindsket, så ehhh, you know. Småbørnene er nemmere. Det er edderbroderme nogle dejlige unger jeg (OK, vi) der har lavet. Men at tro vi ville få nattero og nemhed, var nok lige positivt nok. Det har vi ikke, og det er de ikke. Oveni har vi fået en teenager. Dét pissesjovt….

 

Det har af flere årsager været et helt råddent hårdt år. Min svigermor har været, og er, meget syg. Det har kostet mange tårer og bekymringer. Hun bliver aldrig rask igen, og den er svær at sluge. Vi synes vi er for unge til at stå med den slags bekymringer og svære valg. Men ting går den vej de nu engang går. Og kan man ikke gøre noget ved det, er der ikke andet for, end at gå med. Bum.

 

Jeg er de sidste par år blevet mere og mere bevidst om hvad jeg vil, og hvad jeg IKKE vil. Jeg er blevet kvalitetsbevidst på flere plan – ikke blot materielt. Mine grænser er helt klare, og jeg gider ikke spilde min tid og mit krudt på skrammel. Jeg er ramlet ind i flere personlige konflikter det sidste halve år, end jeg var i, midt i mine ellers ikke helt rolige teenageår… Det siger ikke så lidt. Ikke at jeg går og gør mig uvenner med folk, men jeg siger fra, og jeg siger stop. Intet drama, mere bare sådan på et plan hvor jeg sætter foden ned.

Som jeg nævnte i én af mine lister her i efteråret, livet er for kort til idioti.

 

Jeg fylder 40 år 1. juledag. Og det er gået op for mig, at jeg ikke får nogen 40 års krise hvor jeg tror mit liv er slut, men at jeg i stedet bliver “40, fast & furious’. Den kan forstås på flere måder, jeg vælger den positive 💪

 

Der er ikke meget jul i det her indlæg, men jeg lover jeg har spist havregrynskugler mens jeg skrev det.

4 thoughts on “Eftertænksomhed.

  1. Sikke mange konstruktive og gode tanker, synes jeg! Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes det er hårdt, men for mig, der lyder det altså som om 2017 alligevel på en måde har været dit år, det synes jeg dine refleksioner afspejler – for jeg synes i den grad, at du har dine prioriteter i orden! Og well, ja – chokoladen også, ik’?! Vi havde også en syg svigerfar i år, og det gør ondt når familien er syg, men der er alligevel rigtig meget kærlighed i sådan et forløb, selv om man så gerne ville have at alle er raske og har det godt! ❤️
    Rigtig god jul til dig og dine dejlige rollinger!
    Maude // skøreliv.dk recently posted…Sikken voldsom trængsel og alarmMy Profile

    • Maria

      Åh kære Maude, du lægger bare altid de bedste kommentarer! Tak for dig.
      Refleksioner kommer tit her sidst på året har jeg erfaret. Og måske er det egentlig meget godt at nedskrive dem. Det både fastholder og synliggør for én selv.
      Du har i øvrigt ret i det med kærligheden i et sygdomsforløb, den er blevet stærkere og mere tydelig.

      Rigtig god jul til dig og dine,
      Kh Maria.

  2. Laura

    Jeg er altså virkelig glad for, du er begyndt at blogge igen. Du skriver virkelig godt, rart og “hverdagsagtigt” (ment i den allerbedste forstand) Og jeg elsker dine lister!
    God jul til dig og dine

    • Maria

      Kære Laura,

      Tusinde tak for det, det gør mig rigtig glad at læse 😊
      Jeg er jo netop en hverdagsblogger, og lister har jeg altid clsvrt. Det er måske på tide med én igen snart.

      God jul til dig også,
      Kh Maria.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge