Og så er der den der indre ro.

20171103_143016

Det er fredag.

Jeg har planfri inden weekendvagt. På langt de fleste planfrie dage, holder jeg de to små hjemme. Nogen gange er det et rent ramasjang af kaos og smågnaveri de små imellem ( og mig. Jeg gnaver sgu også). Men andre gange, og heldigvis mest, er det ret hyggeligt.

Jeg har fundet ud af, at succesraten er rent proportionalt med mine forventninger. Hvis jeg tror jeg skal lave en masse i køkkenet, læse i en bog, strikke og have et middagshvil, så kan jeg godt tro om igen. Så er det lige så sikkert som kø på E45, at ungerne kravler på mig som aber, stjæler hinandens legesager og skriger som to små maniske spassere i en slikbutik. Suk altså.

Men altså, med rette forventning ikk…

Idag var der to ting på programmet.

1: mad- og fredags’noller”-indkøb.

2: købe fødselsdagsgave til teenageren officielt bliver teenager i næste uge.

Det lyder muligvis ikke af meget, men tro mig, det kræver boller af stål og benhårde aftaler.

Men det gik helt og aldeles topdollar-pissegodt!

Ungerne blev på forhånd præpareret med at mindste skulle sidde i klapvognen HELE tiden, og mellemste skulle gå pænt ved siden af. Så måtte de til gengæld få en af de gode gulerodsboller OG være med til at vælge fredags’nolleret’ (det blev skumjulemænd. Vi skal have dem senere i aften).

Og ved i hvad – ikke et øje er tørt, vi fik alt det med hjem jeg havde planlagt. Faktisk endnu mere end planlagt. Og ingen (heller ikke undertegnede) blev hidsige eller fik svedskjolder under armene.

Touche!

Og lige nu – der holder vi siesta på sofaen. Alle sammen. Og jeg tænker på, at dengang jeg havde ét barn, eller endda to, var det her ingen særlig bedrift, men med tre hvor af de to små er så små, det er det eddermanme ret sejt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge