Også en form for alenetid.

20170907_174051

Altså hvis lige man ser bort fra de legende børn, musikken der starter og stopper H.E.L.E tiden, den rungende akustik, ja så ER det alenetid. Jeg går bare ind i min fantasi bobbel og er heeelt alene.

 

***

 

Sidst jeg sad sådan her, er ganske mange år siden efterhånden. Ældste (dengang kaldt mini-multi-snakkeren – nu refereret til som teenageren / eller ‘blot’ ældste) gik til gymnastik i gymnastiksalen ved den lokale skole, og forældrene sad i omklædningsrummet imens og ventede. Idag er det mellemste der er afsted. Første gang. Vi prøvede godt nok også sidste efterår, men hun var ikke parat. Det hele var for ‘stort’ for vores lille forsigtige og stille pige. Hun er ikke længere så stille og forsigtig. Selvom hun syntes det var lidt for spændende lige i starten, og jeg godt kunne se hun trak sig lidt og underlæben blev trukket lidt ind i mundvigen i den ene side. Men hun fandt sin indre Pippi frem, og trådte ind i kredsen. Og da jeg som aftalt efter 5 minutter vinkede til hende og gik, var det med et stort smil og en glad vinken hun sendte mig ud af døren.

 

Så nu sidder jeg her. I garderoben til en gymnastiksal fra 80erne engang. Tilknyttet et forsamlingshus i en lille flække lige lidt længere ude end vi selv bor. Faktisk ligesom da jeg selv var barn. Her er totalt retro, og (ærlig talt) pissehamrende koldt i det her omklædningsrum hvor jeg sidder og strikker imens. Fanme godt det er uld der er på pindene, det luner da lidt om lårene at sidde med. De andre forældre er åbenbart kørt hjem, eller i Brugsen måske. Men jeg bliver. Både fordi jeg ikke er helt sikker på at den lille storsnakkende, men stadig forsigtige pige er helt tryg endnu. Men nok mest fordi jeg er helt alene.

 

Når man er mangemor, så er ENHVER mulighed for alenetid kærkommen. Tænk sig, 40 minutters ren og skær ‘ingen kalder på mig eller vil have noget af mig tid’.

Næste gang skal jeg bare have en kop the i termokrus, et par ørebøffer til en god podcast, og endnu engang strikketøj (selvf!) med – så er det sgu næsten ren zen at have mellemste til gym i provinsen.

  3 comments for “Også en form for alenetid.

  1. 8. september 2017 at 16:23

    Ja, det er virkelig med at nyde, hvad man kan få! Man skal slet ikke underkende værdien af en lille times tid alene i en 80’er-garderobe…

    • Maria
      8. september 2017 at 20:12

      Nej vel ! Man skal bare lige planlægge det lidt, så man hverken fryser eller keder sig – så er den i boks 🙂

      Tak for din kommentar, og dejlig fredag aften til dig.

      KH Maria

  2. 17. september 2017 at 10:19

    Åh ja, de der lommer af alenetid med ungerne lige om hjørnet. Jeg husker det, og brugte det i den grad til opsamling af energi. Det er længe siden, men dit billede bringer alligevel minder om en tid, der måske nok er længe siden, men bestemt ikke glemt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *