Nedtælling.

Der er mange ting der har ændret sig, siden jeg blev 3-barns mor. Én af dem, er den evige balancegang mellem at fordele sig nogenlunde ligeligt mellem børnene. Jeg synes egentlig det går rimelig godt – jeg tror i hvert fald ikke der er nogen af dem der føler sig overset. Men uanset, så er det rigtig rart af og til at være 1-1 med børnene. Det giver bare en anden nærhed, og både de (bilder jeg mig i hvert fald ind) og jeg NYDER de der timer eller endog halve dage alene sammen.

I mange måneder har Andrea og jeg gået og talt ned til en helt særlig alenetid sammen. På lørdag tager vi nemlig 4 dage (3 nætter) til London. Bare hende og jeg. Vi er nemt blevet enige om hvad vi gerne vil se og opleve, og jeg kan fortælle at min glæde for mad er direkte nedarvet til hende også. Thats my girl ! Ligeledes vil vi begge gerne kigge på folk, kigge på butikker, kigge på alt muligt. Så nu er der kun én eneste dag tilbage til vi rejser. Pas og papirer er klar, ynglingsjeans´ne ligger parat til at blive pakket, og jeg er næææsten helt rolig over at skulle være hjemmefra de små og ham med de gode arme i 4 dage. Altså, jeg er ikke i tvivl om de også kommer til at hygge sig, jeg ved de har lagt overordentlig gode planer – det er mere mig der ikke har været fra de små så længe før. Men hey – jeg får 3 nætter Uforstyrret i en hotelseng – det er ret store sager for én som ikke har sovet mere end en enkelt nat her og der, ubrudt i over 3 år.

Manner jeg glæder mig. London, mad, shopping og søvn – wuhuuuu, her kommer jeg (og Andrea selvsagt).

 

 

  3 comments for “Nedtælling.

  1. 9. september 2016 at 5:37

    Hav en vidunderlig tur! Det lyder simpelthen så hyggeligt med en tur bare jer to.

  2. 9. september 2016 at 9:50

    Rigtig god tur til jer begge 🙂 Jeg elsker London og ville gerne afsted igen snart 😉
    Og så er jeg lidt misundelig på din 1:1 tid. Drømmer om at rejse kun med den ene søn, men det er svært i familie med skilte forældre og kæreste med et pap-barn… (eller måske er det bare mig, der gør det svært). Kh. Birgitte

  3. 9. september 2016 at 18:06

    Åh, det lyder dejligt med en tur til London bare jer to. God tur og god fornøjelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *