Efterårs listen.

efterår

 

På kalenderen er det blevet efterår nu. September måned landede igår. På en sprød sensommerdag med næsten 20 grader, men også med den der friskhed i luften der varsler efterår.

Det er SKØNT! Og sådan er dagene lige nu. Skønne ! Sådan tidlig efterårsagtige med den der særlige duft, og det der særlige lys der varsler noget nyt. Og med det kommer det omskiftelige vejr, hvor vægten kommer til at lægge mere og mere på indesysler, og mindre og mindre af udetimer. Men mon ikke der stadig er mange terrassetimer til os – vi er i hvert fald ikke der endnu hvor vi rykker helt ind, vi er kun der hvor vi kan mærke det varsle.

Jeg har bygget lidt på en efterårsliste – om hvad vil jeg drømme om at gøre de næste måneder, der er skisme mange rare ting på kan jeg se:

 

I efteråret vil jeg: 

 

  •  Få hentet den gamle kurve/bambus sofa hjem fra svigermors sommerhus – så kan vi sidde i den i haven med tæpper om livet og samle efterårssol på kinderne.
  •  Brygge the i min nye (gamle arve-) thekande.
  •  Male badeværelses døren.
  •  Male køkkenvæggen, de 2 hylder og listen på bordpladen.
  •  Pakke hele familiens sommertøj væk.
  • Læse bøger.
  •  Fortsætte på boot camp, og sørenme også opstarte på endnu en omgang. Det er GODT!
  • Lave gode fyldige supper.
  •  Gøre haven efterårsklar. (luge de sidste gange, fortsat klippe græsset, få købt ny blåbærbusk i stedet for den der er gået ud, rydde op i højbedene)
  •  Strikke nye huer til alle i familien. Har allerede fundet en vældig fin én jeg vil lave til mig selv.
  • Flette fingre med ham den dejlige med de gode arme.
  •  Opstarte uddannelse til ‘kompetent vejleder’. Uhh, hvor jeg glæder mig!
  •  Tage 4 dage til London med Andrea.
  • Lave æble crumble. Og æbletærte. Med masser af kold flødeskum til.
  • Få sat de praktiske hverdagsopgaver i et system.
  • Gå tur i skoven.
  • Lave edderkoppespind med ungerne, af kastanjer og garn.
  • Blive ved med at løbe – er pt kommet ind i en god stime. Jey.
  • Være sammen med gode venner.
  • Sove  middagslur når det er muligt.
  • Følge med Edith til gymnastik hver onsdag.
  • Finde tid til at sy.

***

I øvrigt har jeg opdateret / fulgt op på den haveliste jeg lavede i forsommeren – den ligger lige HER, hvis man vil se med. Det er bestemt ikke alt vi har nået / har prioteret, men der er nu også bedrevet en del.

  2 comments for “Efterårs listen.

  1. 5. september 2016 at 8:10

    Fed liste Maria. Jeg vil da også finde min gamle keramik thekande frem fra skabet. Tak fordi du deler

    • Maria
      5. september 2016 at 21:25

      Ja gør det Libbie, the og efterår hører bare sammen 🙂

      Mange tak for din kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *