Et knips med fingrene.

Og så er der gået et år. Faktisk mere end det nu, for når jeg om præcis 14 dage igen møder ind på mit arbejde, har jeg været på barsel og ferie derfra i 13½ måned.

Sådan et år, det kan føles som en uendelighed af tid. Det kan forestilles at være en kæmpe pose af dage, uger, og måneder hvor man kan lave alt muligt og hvor intet er umuligt. Og på mange måder er det også lige præcis sådan det ér. På andre måder er det vitterligt et knips med fingrene og så er tiden fandme gået. Slut prut finale. Nu er den barsel ude, og nu skal jeg tude… ? Det siger rimet, men jeg tuder ikke denne her gang. Heldigvis.

guldbryllup3

guldbryllup7

Det her år, det har været både det hårdeste år, det mest udfordrende år, og det roligste år. Det har været så rockermotherfucker HÅRDT at blive mor til 3 børn. Der har eddermanme ikke været meget af ‘en hyggelig lille 3ér’ over det her projekt. Vi har fået et barn der er mild og glad og egentlig en utrolig nem og dejlig dreng! Han har bare ikke førend for ganske nylig helt forstået fidusen i det der med at sove om natten. Og kombineret med en nylig fyldt 3årig tornado og en tween. Plus et hus, en have, en kat, og mange måneder med sygsom og deraf ‘halvamputeret’ mand (som dog uanset stadig har verdens bedste arme), så lammetæsker jeg den næste der siger at man jo bare skal sove om dagen når barnet gør. Det er bare ikke altid en mulighed vel!

MEN, det har dælme også været det rigeste og skønneste og mest lærerige år. At opleve vores tre børn der interagerer, leger sammen, passer på hinanden, og også driller hinanden ja – det er simpelthen så stort og smukt at jeg ikke kan beskrive det. Man ved, når man ved – og det gør man når man selv har oplevet søskendekærlighed. Wau. Det man ikke kan give barn nr 2, og endnu mindre kan give barn nr 3 i udelt opmærksomhed, det får de så tifolds tilbage på andre måder i deres søskende. Og de får selvfølgelig også udelt opmærksomhed, men det der med at sidde alene og uforstyrret i timer og lege med en dims eller kigge beundrende på barnet – det er utopi. Tænk sig, jeg skulle under ingen omstændigheder nogensinde have mere end ét barn – og så har jeg fået tre. Jeg er verdens rigeste Maria.

Jeg har for alvor lært at sige ‘pyt’ i denne her barsel. jeg har lært at nyde nuet, og være helt og holdent tilstede lige NU. Det har jeg virkelig øvet mig på i mange år, men nu har jeg faktisk lært det. Ligesom jeg har lært at sætte pris på kvalitet fremfor junk i rigtig mange af livets aspekter, og jeg for måske sidste gang har fået slået fast jeg bare bare ikke trives i den der lyserødt malede verden hvor tingene bliver gemt væk fremfor blive sagt højt. Det har været så sundt for mig, og for os, at blive sat lidt til vægs.

Blahblahblaaaah – ALLE der slutter en barsel har de har tanker (tror jeg. Det har jeg i hvert fald hørt). Der er ikke noget ordinært i det. Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken. Jeg har bare haft tid til at mærke efter for alvor endnu en gang, få prioriteterne på plads, og så er jeg blevet et år ældre. Den der med at livet leves forlens og forståes baglens – den giver mere og mere mening. Hvis jeg bliver ved med at være så klog hér, så ringer de sgu fra mensa og tilbyder mig æresmedlemskab når jeg fylder 40 om 2 år….. (på den anden side, når man lige skal google om mensa er med S eller med Z, så er der nok lang vej endnu).

***

Og nu er det blevet sommer lige midt i foråret. Jeg sidder i skrivende stund på terrassen i en bunke puder på gulvet. Vi behøver i virkeligheden ikke havemøbler, det er altid her vi spontant slår os ned – vil dog alligevel gerne snart have fundet i hvert fald et bord og et par stole frem. Jeg har planer om at lave en ny bordplade til havebordet, den gamle er vist ret mør – det må på to do listen. Jeg har lige fået en flaske sololie faktor 30 smidt herud af Andrea, som er hjemme fra skole pga sløjhed idag. Hun passer godt på sin mor <3 Jeg nyder blomsterne og græsset og fuglekvidren der er det perfekte lydtæppe til at slappe af i. De to små er i henholdsvis vuggestue og børnehave (ja, også selvom jeg er hjemme – der skulle jo indkøring til og de bliver hentet tidligt). Jeg har min kommende arbejdsplan liggende ved siden af mig, og en ny lækker kogebog jeg vil vise lidt frem af herinde også på et tidspunkt. Jeg laver planer og forbereder mig, og jeg synes faktisk det er helt i orden. Måske letter jeg po-po om lidt og sliber lidt på det træ der skal slibes på og opfriskes med en klat maling, og måske lader jeg være. Lige nu er det her mine timer.

guldbryllup6 guldbryllup2 guldbryllup1
guldbryllup4

Alle billeder er fra i torsdags, hvor vi var samlet fra nær og fjern i et døgns tid, for at fejre mine forældres guldbryllup. Det var sådan en fin og smuk dag. Længe leve kærlighed.

guldbryllup5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *