Kreativitet, avler kreativitet avler kreativitet avler….

Min erfaring er, at jeg kan være nok så kreativt et menneske, men bliver min kreativitet ikke næret og fodret med jævne mellemrum, så bliver den fesen og slatten.

Så glemmer jeg faktisk at jeg både er super kreativ, og endnu værre, hvor meget jeg nyder det når jeg kreerer. Og det er noget skidt, for så går jeg glip af noget vigtigt af mig selv, og jeg snyder mig selv for en masse glæde og god energi.

I det sidste er den side af mig lige så stille blevet vækket. Den har ikke været helt i dvale, for jeg har jo længe strikket et-eller-andet objekt – det har bare taget så vanvittig lang tid at blive færdig med selv den mindste lille dims at jeg ofte har trevlet hele molevitten op igen fordi det simpelthen blev for småt / for kedeligt / for ‘nu-har-jeg-set-på-det-her-så-længe-nu-er-jeg-træt-af-det-ud-til-højre-med-det.

Men så var det der skete nogle ting herhjemme. For det første er vi begyndt at sove markant bedre, og det i sig selv giver jo verdensfred og små fede hænders klappen (mine). At stå op én gang pr nat føles nærmest euforisk godt, i hvert fald i forhold til da jeg var oppe 8 gange pr nat. Hver e.n.e.s.t.e nat….. For det andet begyndte manden-med-de-gode-arme og jeg hver aften efter ungerne var puttet at se serie sammen på netflix. 5 sæsoner af Breaking Bad slugte vi så hurtigt vi kunne, og faktisk sidder vi nu i sådan et vakuum hvor vi lidt savner vores hovedpersoner og egentlig godt lige gad at de sendte et postkort og fortalte hvordan det går med dem. Altså dem af dem der ikke er døde selvsagt. Og da vi sad der og så hvordan man koger dope og gemmer sig for DEA, så strikkede jeg. Blandt andet en pude i dobbelt perlestrik, og også en virkelig fin grøn cardigan til Vitus, som han kan bruge her henover foråret og på blæsende sommerdage. Den er faktisk færdig, jeg skal bare have syet et kantbånd på den, da min erfaring er at mine ungers strik holder længere på den måde. Da jeg var færdig med cardiganen begyndte jeg at sidde og nørkle med at lave armbånd af seabeads lignende perler, og da jeg løb tør for låse og glemte at købe nye, broderede jeg et billede af en kaktus.

Mellem hvert kreativt ‘projekt’ har jeg luret i mine strikke- og sybøger, og drømt om noget lidt større. Og så har jeg faktisk nu købt garn til en trøje til mig selv. På pind 3. I hindbær og sart gul. Jeg tror muligvis jeg har tabt hovedet, for det bliver eddermanme et langvarigt projekt. Men jeg har bestemt mig for at det må det gerne, jeg kan nu endelig købe og lave tøj til mig selv igen, efter de sidste 4 år konstant have enten været gravid eller haft ammebarn. Nu er min krop igen min, og det omfavner jeg ærlig talt lidt. Så den trøje er jeg så småt igang med at lave strikkeprøver til, det bliver SÅ spændende!

Jeg går i en lokal kreaklub ca en gang hver 14. dag. Det er mest lokale damer / mødre fra mine små ungers institution, og det er faktisk også dernede vi mødes efter lukketid. Vi er meget forskellige – både i hvordan vi er som mennesker, vores alder, og hvad vi nørkler med – men fælles er vores glæde til kreativitet og til snak og hygge. Det er så rart at kunne hilse på nogle i Brugsen, og det er SÅ fedt at inspirere og blive inspireret. Således har jeg nu også fået lyst til at sy igen. På symaskinerne som er blevet så groft forsømt de sidste mange måneder at jeg næsten kan høre dem stå deroppe på mit syhjørne ovenpå, og græde og knirke af rædsel. Eller hvad de nu gør sådanne maskiner når man ignorerer dem længe nok.  Så udover at jeg har syet en sengekappe fordi vi har lavet soveværelse om og der trængtes en ny kappe til at skjule de grimme madrasser, så er jeg gået igang med en quiltet jakke til Edith, har syet 2 gamgascjebukser til Vitus, og har planer om at oplægge en kimono og en nederdel til mig selv. Alt ovenstående har jeg faktisk gjort indenfor den sidste måneds tid – det er sgudda meget godt gået med tre børn og et hus oveni. Jeg er faktisk også del af et andet kreativit sammenhold i min gamle hjem’by, men kreativiteten er lidt gledet ud der. Mest pga mangel på tid til at mødes, til gengæld er venskaberne vokset sig solide og grunde og fylder så meget mere nu. Det er bestemt ikke at kimse af – det er helt fantastisk.

 

Så det er det jeg siger, kreativitet avler kreativitet. Mega meget! Og som om det ikke er nok, så er jeg også begyndt at lytte til den sjoveste og mest gakkede og nørdede podcastserie om strik og uld. Den er norsk, og det er så  hyggeligt for mig at høre norsk tale og jargon igen – ohh, den oslodialekt, den giver mig blafrende ører af glæde.

 

Og nu har jeg ikke tid til at skrive mere – jeg skal lige passe min strikkeprøve lidt igen.

  1 comment for “Kreativitet, avler kreativitet avler kreativitet avler….

  1. 8. maj 2016 at 16:19

    Oh, at nætterne virker. Skønt – intet mindre.
    Og ja jeg kan også mærke det, næres kreativiteten ikke, går den i stå.
    I hvert fald græder mine symaskiner også 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *