Selv-forkælelse.

20160225_112949

Mens jeg brygger på min ‘Marts liste’ drømmer jeg om at efterligne Emmerys hindbærsnitter. Sådan en fætter spiste jeg nemlig i sidste uge da jeg var en tur inde i centrum for en gang selvforkælelse.

Og apropos selv-forkælelse  – så tror jeg faktisk aldrig jeg siden mine præ-børn dage (og dét er mange år siden), har gået så jævnligt til frisør som jeg har gjort de sidste 6 måneders tid. Ahhh, følelsen af at blive forkælet, få serveret et lille stykke luksuschokolade, få hovedbunds massage, og så selvfølgelig en klipning der bare sidder lige i skabet og gør mig både frisk og (okay til selvfedme ikk ??) über lækkert feminin på den korthårede måde. Jeg er SÅ meget fan ! Og så har jeg ramt plet med kemien mellem selve frisøren og mig selv, og det er faktisk virkelig mange år siden jeg sidst har siddet i stolen ved en frisør jeg har haft det sådan med.

Der er det der med selv-forkælelse, at jo mere jeg ér for andre, jo mere har jeg erfaret at jeg også er ‘nødt til’ at være for mig selv. Ligesom med erfaringen af at jeg vil have kvalitet, fremfor kvantitet. Både når det gælder min hårklipning, såvel som når jeg køber nye ting / tøj / mad / fortsæt selv listen. Det skal fanme være i orden, ellers vil jeg hellere undvære. Det hjælper også på den overflod af ting og tøj man nemt kan samle sig sammen. Hvis man kun gider anskaffe sig det der virkelig betyder noget, så slipper man for (alt for meget) junk.

Så hvad ér selv-forkælelse ? For mig er det blandt andet:

  • Frisørbesøg.
  • Tid til at strikke. Bare 5 minutter giver mig faktisk zen.
  • og tid til at male i min voksenmalebog.
  • At lade ting flyde, og kilde min dreng så meget på maven at han klukker af grin.
  • Trave med barnevognen mens jeg lytter til podcast.
  • At være sammen med gode venner.

 

Det er alt sammen ting der giver mig energi, når jeg i virkeligheden ikke har den. Hvad giver dig energi ?

  2 comments for “Selv-forkælelse.

  1. Susanne
    1. marts 2016 at 21:29

    Jeg kom i zen bare af at læse din selvforkælelses liste. 100% enig i den. Ville gerne parre strikning med lækker kaffe, alenetid og sol i ansigtet – men det er godt nok at strække den 😉 Skal i øvrigt til frisør lørdag – yay!

  2. 6. marts 2016 at 9:53

    1. En lang travetur i skoven med hunden
    2. Udsigt til en lang weekend uden forpligtelser
    3. Uforstyrrede stunder i syværelset
    4. At cykle hjem fra arbejde
    5. Dimse rundt i haven
    6. Sidde og kigge på hønsene i haven, bedst med te eller kaffe i koppen
    🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *