Den der debat.

Måske er det fordi jeg er på barsel, og det er min baby og mine andre børn der fylder mest. Men jeg tror faktisk, hånden på hjertet, ikke det er derfor. Altså at jeg bliver så træt så træt så træt, af den de sidste års evindelige debat om ligestilling og kvinder der skyder sig selv i foden.

***

Og ja, nu stikker jeg med garanti hånden i en hvepserede. Og måske gør jeg endda nogle af mine egne kede af det. Men ved i hvad, kære med-kvinder, i gør edderpetersparkeme også MIG ked af det !

 

For hvad fanden er meningen med den ene kronik og slet skjulte hængen andre kvinder ud, efter den anden, bare fordi de vælger som de vælger ? Hvorfor skal der gå kvindekamp i den ? Og hvorfor HELVEDE skal der synkes ned på det plan hvor det i mine øjne er ‘kvinde er kvinde værst’ ?

 

Hvorfor skal der profeteres med at kvinder der vælger at enten hive nogle år ud af arbejdsmarkedet eller gå på deltid, for at være hjemme med deres børn så meget som muligt, med garanti bliver udskiftet med en anden kvinde, og kommer til at leve et liv i fattigdom ? Og i øvrigt samtidig forventer at blive forsørget af samfundet mens de er hjemmegående ? (Gu gør de da ej, de betaler selv! Og hvis vi endelig skal ud af den vej, så kunne man diskutere hvorfor alle kommuner ikke har hjemmepasningsordning, hvor det kommunale tilskud der gives til dagplejeren eller institutionen i stedet gives til den forælder der gerne selv vil passe sit barn) Hvorfor skal der ses ned på at ville sine børn ? Jeg er klar over at kvinder der har valgt at gå meget målrettet efter deres karrieredrømme, og være mange timer væk fra deres børn, i alt for lang tid er blevet skældt ud pga dette. Men nu oplever jeg efterhånden at førstnævnte kvinder får skylden for at ødelægge vores mødres kvindekamp. For at holde med Joakim B Olsen (den skovl, ja undskyld). Og for at være både naive, nassere, og generelt bare virkelig meget ‘selv ude om det’.

 

***

 

Jeg er en af dem. Jeg er en af de kvinder der arbejder i et klassisk kvindefag. Et omsorgsfag endda. Og jeg elsker det. Sgu ! Med en ret dårlig løn, OG på deltid (32 timer i ugen i snit). Og ved i hvad – jeg HAR VALGT DET. I samarbejde med min mand. For vi snakker faktisk sammen, også om økonomi og fremtid. Jeg er en af de kvinder der ville blive overordentlig ked af at regeringen skulle bestemme over vores forvaltning af barselsorloven, hvis det var blevet sådan. Vi, (min mand og jeg) har selv formået at lave vores børn, så jeg satser stærkt på at vi også selv kan dele hvad der skal deles mellem os af orlov. Jeg er en af de kvinder der er overbevist om at mine børn har rigtig godt af at være rigtig meget sammen med os forældre, og at det er os der giver dem den første grundstamme. Og det kan man gøre på mange måder er jeg sikker på, men jeg vil virkelig ikke have skæld for at jeg mener at det er kritisk at vælge at få børn, for derefter at drøne videre ud og op af alle ambitionerne væk fra dem.

Jeg er ikke i yderkanterne. Jeg sender mine børn i deltidspasning når min samfundsbetalte barselvorlov er slut. Og det har jeg det fint med. Jeg vil nemlig også gerne tilbage til mit arbejde, og bruge min hjerne på det fag jeg faktisk brænder for. Og ret beset er virkelig god til. Jeg har bestemt også ambitioner, men jeg og vi har tilrettelagt vores hverdag så vi er så meget som muligt sammen med vores børn mens de er små. Fordi det er det vi mener er det rigtige for vores familie.

Jeg mener ikke dem der gør anderledes end jeg eller vi gør, er forkerte. Eller gør ondt på deres børn. Jeg er bare så drønhamrende træt af mudderkastningen lejrene imellem – lad os bare være enige om, at vi alle gør det der er bedst for os hver især. Og så lad os for helvede holde en ordentlig tone!

Bum.

 

***

Og så fik jeg da vist skudt igang med februarbloggingen 1/3del inde i måneden. Jeg har ikke lige haft tid til at skrive herinde før, fordi jeg her i min barsel har haft travlt med at passe min klan og drikke kaffe med mine barselsveninder….

 

  2 comments for “Den der debat.

  1. 24. februar 2016 at 21:46

    Jeg får lyst til at råbe Hørt!
    Og kommer igen til at tænke på en artikel, jeg læste engang i sidste uge, hvor kvinder og strik blev hængt ud som være kvindenedgørende og en demoralisering af alt det kvindekampen engang gik ud på.
    Jeg tror nu egentlig stadig på kvindekampen, men ind imellem kan jeg godt blive lidt i tvivl om ikke den er ved at blive vendt om og brugt efter forgodtbefindende.

    • Maria
      25. februar 2016 at 20:27

      Den artikel så jeg godt Pernille – det er altså gak i mine øjne!

      Jeg synes det er så svært med kvindekampen, for nej – den er ikke færdig, men den bliver i mine øjne også vendt om og vrængt ud på noget den egentlig ikke altid er.

      Tak for din kommentar 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *