Note.

Så her er jeg. På en søndag aften. Mæt og glad og træt. Det har været en af de der weekender der var fyldt med gode ting og mennesker. Bedste venner & en ordentlig omgang tapas og snak. Leg og Lego og hjemmelavede legeis. Vasketøj og gulvvask og vintertøjsshopping. Forberedelse til næste uges kursus/videreuddanelse, fåen styr på papirer og noter en masse. Historiefortælling, sang, regnvejr og frugtfade. Samt en tur i Biffen og tænksomme tanker.

 

Hverdagen fylder mere end nogen sinde. Og det samme gør eftertænksomheden og higen efter at være til stede lige NU, midt i det mest vidunderlige kaos fuldt af absolut gode ting.

 

Apropos mit tidligere indlæg, for flere uger siden. Jeg har ikke rigtig tiden til at skrive, og tænker måske det også er på tide at trække bloggerstikket. I hvert fald for en stund.

Jeg glæder mig til vi ses igen, og indtil da er jeg at finde på instagram (@meremaria).

 

😘

Bagud.

Jeg er bagud. På SÅ mange plan.

Jeg er langt bagud med at svare på kommentarer her på bloggen. Og på instagram. Jeg er bagud ud på at renskrive de noter jeg tog på uddannelse i sidste uge. Jeg er bagud på at finde Edith’s gamle gummistøvler til Vitus, og i det hele taget på at rydde op i / klargøre ungernes efterårsgarderobe. Og min egen garderobe. Den er ét stort sammensurium af tøj stoppet ind på hylderne i noget der ligner en drage der har brækket sig udover det hele. Ikke kønt! Jeg er bagud på at træne, bagud på at se de mennesker jeg gerne vil se lidt ekstra, bagud på vasketøjet der aldrig tager ende. Og, som altid, bagud på søvn.

Jeg er ikke bagud på nærvær. Jeg er ikke bagud på grin og kram med mine unger. Og mand. Jeg er ikke bagud på frisk haveluft og sidden på min po-po. Jeg er ikke bagud på rengøring, hu-fusking-raaaaaa for min mor som fanme af egen fri vilje kommer en gang i ugen pt og gør rent og forlader hjemmet som en skinnende og pænere udgave af sig selv mens vi er på arbejde. Jeg er ikke bagud på idéer og masse projekter på arbejdet. Eller på strikketid.

Jeg prøver at lade være med, at være bagud på tid. Fordi jeg faktisk har sluppet tidstyrraniet og stressen over alt det jeg ikke når. Fordi jeg har krævende arbejde, tre børn, hus, have, og alle de der mennesker jeg så gerne vil se – men ikke kan nå. Fordi ugerne udover alt det andet, nu også er fyldt op af de forskellige børns sportsaktiviteter, og nu også af uddannelse. Og forældrebestyrelse jeg er trådt ind i – fordi jeg så gerne vil gøre min stemme gældende og ytre min(e mange) mening(er).

Og det går faktisk helt pænt. Jeg erkender at jeg lige nu ikke kan alt det jeg så gerne vil. Selvom det er lidt en kamel at sluge, for jeg vil jo så gerne alt muligt. Og så forsøger jeg lige så stille alligevel at gøre noget af det, der betyder aller mest. At finde plads til de venner og veninder jeg gerne vil se, simpelthen ved at plotte det i kalenderen. At snige hverdagsmotion ind (cyklen med ud på arbejdet. Der er røvmange bakker derude, det må da give lidt for lårbasserne). At forsøge at komme i seng i rimelig tid. Og nyeste tiltag – jeg har købt en kostplan, og for mig, en håndsrækning til at rette op på den slingrekurs af et gedigent sukkermisbrug og medfølgende overvægt jeg roder rundt i.

Det føles rigtig rart –  at gøre noget mod at være bagud. Og at erkendelsen faktisk er en lettelse. Så jeg bærer over med mig, håber også alle dem der er omkring mig gør.

 

Fiskemund

Sensommermorgen.

sensommermorgen_1

Siden jeg kom hjem fra London for over en uge siden nu, har det hele kørt i én lang køre. Hold.Nu.Op. Hvor har jeg bare haft meget om ørerne.

Teammøde, intromøde og personalemøde én dag. Arbeit-arbeit-arbeit andre dage. Og i denne her uge, er jeg opstartet på en uddannelse til vejleder. Jeg kommer til at skulle afsted over 3 omgange de næste 3 måneder, og efter jul er jeg så udover min vanlige stilling, også ansat som vejleder for diverse elever på min arbejdsplads. Det er en helt ny uddannelse der er strikket sammen, og hele min kommune har omlagt funktionen efter nye uddannelsesbekendtgørelser fra sundhedsministeriet. Det bliver simpelthen SÅ spændende, og jeg glæder mig meget til at vide meget mere, og ikke mindst til at få lov at præge og være med til at forme kommende elever. Sundhedsuddannelserne får endnu et løft, og jeg vil påstå at det også vil være med til at tiltrække flere unge og også give mere respekt for faget. Et fag jeg jo elsker og har været uddannet indenfor i snart 20 år. (GOSH… tyve år manner. Man ved et-og-andet.)

Så det har absolut været gode og dejlige ting jeg har brugt min tid på, men hånden på hjertet – så er jeg ved at være godt træt og baldret nu. Jeg har holdt én sølle fridag de sidste 8 dage, og føler mig virkelig klar til en rolig morgen og tid til at lave lækker mad og ikke bare kyle en gang rester i en gryde og ryste det hele sammen med noget fløde. Det varer dog lige en dags tid endnu før jeg kan dét, og er så småt klar til at hoppe til køjs inden sidste uddannelsesdag for denne omgang i morgen.

sensommer_2 sensommer_3 sensommer_4 sensommer_5 sensommer_6

 

I søndags havde jeg en enkelt fridag. Det var sensommer, med sprødhed i luften, enorm varme om dagen, men også med mørke og rolig stilhed om morgenen. Billederne er netop fra om morgenen. Ikke kun fra søndag, men fra dagene den sidste uge.