Sensommermorgen.

sensommermorgen_1

Siden jeg kom hjem fra London for over en uge siden nu, har det hele kørt i én lang køre. Hold.Nu.Op. Hvor har jeg bare haft meget om ørerne.

Teammøde, intromøde og personalemøde én dag. Arbeit-arbeit-arbeit andre dage. Og i denne her uge, er jeg opstartet på en uddannelse til vejleder. Jeg kommer til at skulle afsted over 3 omgange de næste 3 måneder, og efter jul er jeg så udover min vanlige stilling, også ansat som vejleder for diverse elever på min arbejdsplads. Det er en helt ny uddannelse der er strikket sammen, og hele min kommune har omlagt funktionen efter nye uddannelsesbekendtgørelser fra sundhedsministeriet. Det bliver simpelthen SÅ spændende, og jeg glæder mig meget til at vide meget mere, og ikke mindst til at få lov at præge og være med til at forme kommende elever. Sundhedsuddannelserne får endnu et løft, og jeg vil påstå at det også vil være med til at tiltrække flere unge og også give mere respekt for faget. Et fag jeg jo elsker og har været uddannet indenfor i snart 20 år. (GOSH… tyve år manner. Man ved et-og-andet.)

Så det har absolut været gode og dejlige ting jeg har brugt min tid på, men hånden på hjertet – så er jeg ved at være godt træt og baldret nu. Jeg har holdt én sølle fridag de sidste 8 dage, og føler mig virkelig klar til en rolig morgen og tid til at lave lækker mad og ikke bare kyle en gang rester i en gryde og ryste det hele sammen med noget fløde. Det varer dog lige en dags tid endnu før jeg kan dét, og er så småt klar til at hoppe til køjs inden sidste uddannelsesdag for denne omgang i morgen.

sensommer_2 sensommer_3 sensommer_4 sensommer_5 sensommer_6

 

I søndags havde jeg en enkelt fridag. Det var sensommer, med sprødhed i luften, enorm varme om dagen, men også med mørke og rolig stilhed om morgenen. Billederne er netop fra om morgenen. Ikke kun fra søndag, men fra dagene den sidste uge.

Nedtælling.

Der er mange ting der har ændret sig, siden jeg blev 3-barns mor. Én af dem, er den evige balancegang mellem at fordele sig nogenlunde ligeligt mellem børnene. Jeg synes egentlig det går rimelig godt – jeg tror i hvert fald ikke der er nogen af dem der føler sig overset. Men uanset, så er det rigtig rart af og til at være 1-1 med børnene. Det giver bare en anden nærhed, og både de (bilder jeg mig i hvert fald ind) og jeg NYDER de der timer eller endog halve dage alene sammen.

I mange måneder har Andrea og jeg gået og talt ned til en helt særlig alenetid sammen. På lørdag tager vi nemlig 4 dage (3 nætter) til London. Bare hende og jeg. Vi er nemt blevet enige om hvad vi gerne vil se og opleve, og jeg kan fortælle at min glæde for mad er direkte nedarvet til hende også. Thats my girl ! Ligeledes vil vi begge gerne kigge på folk, kigge på butikker, kigge på alt muligt. Så nu er der kun én eneste dag tilbage til vi rejser. Pas og papirer er klar, ynglingsjeans´ne ligger parat til at blive pakket, og jeg er næææsten helt rolig over at skulle være hjemmefra de små og ham med de gode arme i 4 dage. Altså, jeg er ikke i tvivl om de også kommer til at hygge sig, jeg ved de har lagt overordentlig gode planer – det er mere mig der ikke har været fra de små så længe før. Men hey – jeg får 3 nætter Uforstyrret i en hotelseng – det er ret store sager for én som ikke har sovet mere end en enkelt nat her og der, ubrudt i over 3 år.

Manner jeg glæder mig. London, mad, shopping og søvn – wuhuuuu, her kommer jeg (og Andrea selvsagt).

 

 

Flyvende superbørn, en ordentlig røvfuld, en cykelhjelm, og optankning til efteråret.

flying_s4

I starten af august var jeg med min familie inviteret til et stort velgørenheds show arrangeret i et samarbejde mellem Flying Superkids, Livol og ‘Normal’ ( i ved, den der sjove butikskæde der har alverdens ting til næsten ingen penge). Vi var en håndfuld bloggere med familier der var inviteret, og så var en stor del af billetterne fordelt til børnene og deres familier fra Børneafdelingerne på Skejby Sygehus, Odense Universitets Hospital og Aarhus Kommune socialafdeling.

Formålet med showet, var at indsamle penge til Børneulykkesfondens arbejde for danske børns sundhed. I år er målet at få børn til at bevæge sig mere, og som en del af dette er et klart mål at få flere børn og unge til at bruge cykelhjelm. Det med at bevæge sig mere, var der virkelig kræset for. I forområdet var der hoppeborge, leg med hulahop ringe og motorikbane lavet af Boobles. Der var desuden en stand sat op af instruktørerne fra Flying Superkids, hvor ‘almindelige børn’, kunne prøve kræfter med kraftspring. Det var SÅ herligt og fint. Desuden var der et bamsehospital, og ‘Normal’ havde en stand hvor man kunne være med i en konkurrence om en varekurv fra deres butik. Man skulle iklæde sig et udvalg af deres varer – og se her hvem én af vinderen var – jeg kan godt afsløre hun var i himmelen bagefter – hun eeeelsker ‘Normal’. Ved ‘Normal’ standen kunne man købe deres nye smarte sorte cykelhjelm. Den er lavet i samarbejde med Livol og Børneulykkesfonden. Med den følger et ark klistermærker, så man selv kan pynte den og gøre den personlig – og håbet med det, er at flere store børn og unge vil bruge cykelhjelm. Andelen af dem, er nemlig desværre faldende allerede fra 10 års alderen. Andrea, som er næsten 12 bruger trofast cykelhjelm. Måske mest fordi jeg har arbejdet nogle år i Oslo på en genoptræningsafdeling for folk med senhjerneskader. og jeg har fortalt hende alle skrækhistorierne. Det er ikke noget at lave sjovt med, hjerneskader er serious shit! og ved brug af cykelhjelm vurderes det faktisk at risikoen for hovedskade reduceres med hele 60%. ‘Normal’s’ hjelme koster kun 179 kr, og heraf går 35 af dem til Børneulykkesfonden og deres arbejde. BRUG NU BARE DEN HJELM, ikk !? Den fåes i 2 størrelser – og den store af dem passer faktisk også mit hoved. De sælges så længe lager haves, så er det lis’som sagt!

flying_s1

 

Som om det var bestilt, var der det herligste vejr, og vi brugte faktisk et par timer på at gå rundt og lege og spise pølser og småhilse på de andre bloggere. I mit femkløver af en familie, havde vi valgt at det kun var pigerne der var afsted. Og vi havde simpelthen sådan en hyggelig aften, mig og mine to tøser. Andrea har før haft fornøjelsen af at overvære at show med Flying Superkids, men for Edith var det første gang. Hun har aldrig været med til lignende ( har fx endnu heller ikke oplevet en biograftur). Hun var tryllebundet!

flying_s3

(elendig billedkvalitet – rødt lys & eufori. Ved nærmere eftertanke, så var det præcis sådan det var)

Inden showet startede for alvor, og mens folk fandt siddepladser, var der lidt info om Flying Superkids og deres hverdag på en stor skærm inde i show teltet. Allerede dér, var Edith helt opslugt og fashineret. Og det var både Andrea og jeg også. Det er ret imponerende hvad de unger kan, og hele deres udstråling og engagement er simpelthen så ægte og levende. Man kan tydeligt se at de nyder det og har det sjovt. Jeg har en kollega hvis barn har været der i 10 år – og det er absolut også kun det samme jeg har hørt fra hende.

Da showet for alvor skulle gå igang, blev det er i øvrigt bekendtgjort at mobiltelefoner var strengt forbudt, og hvis man mod forventning alligevel hev den frem, så ville man blive trukket ud bagved og få en røvfuld… Og ved i hvad, det gav altså en anden dimention til showet. Man var til stede, og oplevede og SÅ hvad der skete. Direkte, og ikke gennem en skærm for at fange det perfekte billede. Jeg synes egentlig ikke jeg personligt er slem til at have min tlf fremme hele tiden, men det her var da en håndfast reminder om at pakke elektronikke væk, og være fuldt ud til stede. Det er da også langt mere respektfuldt overfor artisterne – hvad enten det er Flying Superkids, en koncert eller et middags selvskab…. Ja det var et sidespor, men en sund tanke at

flying_s5

Det var et rigtig fint show. Det var et godt arrangement, og vi var rigtig glade for at være med. Og så er jeg er glad for at kunne dele lidt ud af budskabet her på bloggen. Vi blev lige tanket op til efteråret, med fart og farver og glade børn. Med nykøbte cykelhjelme og en reminder om både at passe på os selv & hinanden, OG om at være til stede lige her og nu.

 

Det var Lahme Kommunikation der inviterede os – og dermed er dele af dette i formel stand sponsoreret. Jeg garanterer dog at det er mine og mine ungers egne gode oplevelser af en sen eftermiddag/tidlig aften jeg har delt her.