Fem år, eller fem minutter ?

“Hvad skal hun fortælle om, hvor skal hun begynde, og hvor skal hun slutte. Skal hun sige at hun har set nogle mandearme hun har lyst til at putte sig i ? De er ret lækre, og der ér bare noget med mandearme.”

 

Om fem dage, er det fem år, siden jeg skrev ovenstående.

I dag er det fem år siden vores første date. Fem år.

 

FEM år. Det er jo ingenting. Det er jo bare et øjeblik. Nogle folk har femårs planer, ikke jeg! Jeg ville aldrig have kunnet forestille mig hvad der kunne ske på fem år,  og havde jeg haft en krystalkugle ville jeg ikke tro på det. Fem år. Det er også et helt liv næsten.

 

FEM år. Et hus, et bryllup, og to børn rigere. Og de der arme, de er satme stadig ret lækre – ligesom resten af manden, manden-med-de-gode-arme. Hurra for os.

 

20160612_152819

Nattetur.

vitussover1

 

Sen aften. Eller er det tidlig morgen ? Klokken er vel omkring 02:45ish, da han kalder på den der insisterende vedholdende måde gennem babymonitoren. Den måde hvor jeg kan høre, at han mener det, men samtidig er så træt at han gerne vil sove. Men bare ikke kan finde ud af det alene. Man ved bare, at man lige så godt kan rejse sig, så man kan få lov at sove videre.

Så man vralter gennem det tyste halvmørke hus. Passer på man ikke træder på en vildfaren legoklods i stuen, eller sparker til et eller andet der larmer på køkkengulvet. Lister gennem bryggerset og den sovende kat, hvis den altså er hjemme. Husker at lukke døren, for den er frygtelig kælen og man gider ikke have den mjavende op ad benene lige nu. Man lister op ad trappen, ved lige hvor man skal træde. Ovenpå observerer man at tweenen har glemt at slukke lyset, og man sniger lige en arm ind for at slukke det. Hun sover tungt. Man trækker sig udenom den gynge der hænger midt i fællesrummet, og man passer igen på ikke at træde eller sparke til noget. Misser er magasin der stikker ud af reolen, rammer det med armen, og griber det på bedste ninjavis i farten, inden det lander på gulvet med et sikkert uhørligt ’svirp’. Men i mine natteører enormt høje KLASK! Åbner døren til de smås fælles børneværelse, og der står han. Han holder godt fast i tremmerne på sin seng, mens han knapt har åbnet øjnene. Lyden er den samme som gennem monitoren i soveværelset før. Han vil have mor, og det skal være nu. Han er egentlig stilfærdig i sin kalden, som om han godt forstår at søsteren der ligger i sengen lige overfor hans, og som sover så sødt og tungt langt inde i sine drømme og med en bamse i armkrogen, helst ikke skal vækkes. Jeg samler ham op, og han lægger straks sine små buttede arme om min hans, og hviler hovedet ned på min skulder. Graver ansigtet helt ind mellem min hals og skulder. Og så er han stille igen.

Turen tilbage ned gennem det tyste hus går lige så stille og gelinde som op. Vi glider ned i sengen, han putter sig på ’sin plads’ i smørhullet mellem os voksne, og sover videre efter at have nusset mig lidt i håret.

Det hele tager maximalt 3 minutter, og så sover vi igen. Sammen.

vitussover

(Og så er der de morgener, hvor han sover videre selvom vi andre står op. De sker ikke så tit, men de sker).

 

Vi lagrer sommerminder.

Den der duft. Når man stikker næsen ned i nakkehulen på ens barn / børn, hvis man har flere. Den der duft – ahhhhh. Den dufter af gode historier, solskin og klukkende latter.

sommersøndag 3 sommersøndag1 sommersøndag2 sommersøndag4 sommersøndag6 sommersøndag7 sommersøndag8 sommersøndag9 sommersøndag10

 

Hverdagen post barsel er i fuld gang igen. Vi bruger lidt krudt på at få nye rutiner for at lette hverdagen – i ved, sådan noget som at få ordet alt det der hushejs der ordnes skal, samtidig som man også gerne vil være sammen med ungerne. At finde roen og muligheden til at give ungerne plads og alenetid, samtidig som man også gerne vil skabe plads til voksentid – både alene og hver især. Det er ikke enkelt, men det går faktisk rigtig fint, fordi det er det vi VIL have det til. Vil vil, blandt meget andet, gerne lagre sommerminder i både børnene og os selv. Ja ikke kun sommeminder selvsagt, men lige nu er det jo sommer. Ish.

 

Billederne er taget over den sidste måneds tid. Nu er jeg efterhånden landet så meget, at jeg igen åbnede døren herind til bloggen, så syntes jeg ville dele nogle af vores sommerminder i år hidtil.